Undervisningsform

Undervisningen er procesorienteret. Dvs. de studerende bidrager til undervisningen med egne temaer og problematikker, og der undervises ud fra temaer og problematikker, der opstår i forbindelse med undervisningen.

Undervisningen er desuden bygget op omkring læsning og gennemgang af litteratur, "tavleundervisning", demoterapier med efterfølgende undervisning i teori og metode samt direkte og indirekte superviseret træning i mindre grupper og i storgruppen.
 
Alle temaer, der opstår i forbindelse med undervisningen, sættes løbende i relation til de grundlæggende teorier og metoder, så de læste og gennemgåede teoretiske emner belyses gennem fælles oplevet virkelighed.

Den procesorienterede undervisningsmetode bygger således på learning by fealing, sensing and doing samt på den erfaring, som kan udledes heraf, kombineret med undervisning i teori og metode.

Teorierne belyses til enhver tid i en vekselvirkning mellem litteratur og teorigennemgang på den ene side og de studerendes egen proces på den anden, både i små grupper og i den store gruppe.

Der indgår på alle moduler selvrefleksioner i små grupper ofte med udgangspunkt i de temaer, der bliver berørt på det pågældende modul.
 
Der fokuseres gennem hele uddannelsen på en måde at være sammen på - undervisere og studerende imellem - som underbygger ligeværdig kommunikation, udvikling af egen personlig identitet samt vægt på ressourcer og opmærksomt nærvær.
 
Der lægges vægt på en respektfuld og omsorgsfuld måde at referere til de studerendes strukturer og mønstre, så det fremmer en helende og udviklende proces for den enkelte, samtidig med at der undervises ud fra de pågældende iagttagelser.

 

Aktive studerende

Det forventes, at de studerende tager del i undervisningen på flere forskellige planer:

med egne temaer, som de arbejder med i personlig proces i undervisningen
samt i roller som
  • klient
  • procesterapeut
  • ansvarlig for litteraturfremlæggelse
  • terapeut, klient og observatør for medstuderende
  • deltager i gruppeproces

På denne måde bidrager hver enkelt studerende til undervisningen både direkte igennem de forskellige roller i undervisningen og indirekte gennem egne temaer og problematikker.

 
Symboler - personligt arbejde
Kontakt os her
Du er altid velkommen til
at kontakte os på telefon
20 777 091
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Evt. besked:
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Læs mere om vores cookies her »
Nordisk Institut for Psykoterapi | Enggaardsgade 68 | 9000 Ålborg | Tlf 20 777 091 | nordiskpsykoterapi@gmail.com