Efteruddannelse

Nervesystemet og menneskelige relationer i psykoterapien

Der undervises
Det første efteruddannelsesforløb sluttede i sommeren 2017. De studerende fortsatte som "føl" for det hold, der skulle til eksamen i december.
Derefter kom de til Kildegården i Tisvildeleje, hvor eksamen havde fundet sted, for at deltage i den efterfølgende fest. Det blev en uforglemmelig aften.

Et nyt et-årigt forløb er i gang i Nærum, hvor 2, modul afholdes i uge 48 med 10 studerende.

1-årig efteruddannelse

 
Der er sket meget indenfor det psykoterapeutiske fagområde de seneste år, og traditionel samtaleterapi har udviklet sig kraftigt med opdagelsen af nervesystemet som medspiller i den enkeltes psyke og i samspillet med andre.
 
Er du psykoterapeut, eller har du tilsvarende erfaring, og er du interesseret i og ønsker at blive opdateret på de seneste årtiers opnåede forskning, viden og erfaring indenfor emnerne:
  • Tidlige mangler (påvirkning i fosterstadiet og de første 3 år) og deres betydning for dannelsen af personligheden
  • Neuroaffektiv relationsterapi til heling af klientens evne til at indgå i sunde relationer og i processerne omkring tilknytning og adskillelse
  • Forløsning af traumer gennem arbejde med kropssansninger og nervesystemet
  • Styrkelse af iboende ressourcer og integration af disse i personligheden
så er dette etårige kursus- og træningsforløb måske noget for dig.
 
Indhold:
Der vil være gennemgang af teori, herunder henvises til relevant litteratur, samt demoterapier med efterfølgende undervisning i teori og metode. Desuden vil der være terapitræning og direkte og indirekte supervision i mindre grupper og i storgruppen.
 
Vi arbejder procesorienteret. Det betyder, at alle temaer, der opstår i undervisningen i såvel gruppe som hos den enkelte, fortløbende sættes i relation til den grundlæggende teori og metode, så de læste og gennemgåede teoretiske emner belyses gennem oplevet virkelighed.
 
Deltagerne bidrager til undervisningen både gennem forskellige roller i undervisningen (terapeut, klient og observatør) og gennem egne temaer og problematikker set i neuroaffektiv synsvinkel. Alle deltager således aktivt gennem at mærke, sanse og praktisere med al den erfaring, som kan udledes deraf.
 
Der lægges vægt på en respektfuld og omsorgsfuld måde at referere til de studerendes personlighedsstruktur og mønstre, så det fremmer en helende og udviklende proces for den enkelte, samtidig med at der undervises ud fra de pågældende iagttagelser.
 
Der refereres til litteratur af Lars Sørensen, Peter Levine, Tor Wennerberg, Susan Hart, Marianne Bentzen o.a.
 
Deltagerne forventes at mødes til træning og fagligt arbejde i mindre grupper imellem modulerne.
 
Gennemgående underviser er Inge Farup
 
Praktisk:
Uddannelsen består af fem moduler à tre dages varighed
 
Kuserne foregår som eksternat på Langebjerg 80, 2850 Nærum
 
Eventuelt interesserede bedes henvende sig for oplysninger om ny holdstart.
 
 
 
Kontakt os her
Du er altid velkommen til
at kontakte os på telefon
20 777 091
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Evt. besked:
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Læs mere om vores cookies her »
Nordisk Institut for Psykoterapi | Enggaardsgade 68 | 9000 Ålborg | Tlf 20 777 091 | nordiskpsykoterapi@gmail.com