Chok og traumer

Chok og traumer.
 
Der er begivenheder, der er så overvældende, at vi ikke med vores bevidsthed kan forstå dem, føle dem, rumme dem og integrere dem. Bevidstheden må lukke ned for ikke at blive så overvældet, at den mister sin centrering og sammenhæng.
I de tilfælde er der behov for at blive mødt af én, der kan hjælpe med den tid, omsorg, spejling og rumning, der skal til, for at bevidstheden gradvist kan begynde at huske, gennemleve, forløse og integrere oplevelsen.
 
Hvis det ikke sker, vil begivenheden lukke sig om sig selv og lagre sig som ufærdige og uudlevede følelser og overlevelsesmekanismer i krop og sind. Det vi kalder et choktraume.
Et sådant traume binder al den energi, der blev aktiveret ved begivenheden, men ikke udløst, og gør den ramte sårbar overfor situationer, der minder om den oprindelige begivenhed. Den ramte er således ikke helt sig selv længere. Har ikke længere så stort overskud, er blevet sårbar og har ingen følt og forstået bevidsthed om, hvad der er sket med ham/hende.
Ramtheden og den dermed opståede sårbarhed kan omfatte alt fra en reaktion på røde biler til en reaktion på al kontakt med andre mennesker.
 
Uanset hvor gammelt og ubevidst et traume er, vil det vise sig i nervesystemet, når bevidstheden kommer i nærheden af det.
Undervisningen omfatter arbejdet med at genkende og forløse det, efterhånden som det viser sig, og derved forløse de uudlevede følelser og overlevelsesreaktioner, så energi og ressourcer kan frigøres.
 
Vi underviser i at arbejde med krop og kropssansninger samt om fire forskellige indgange til psykoterapi:

 
  1. Dels viden om de tre hjerner”, og hvordan du arbejder med den viden.
  2. Dels den neuroaffektive betydning af relationer. Dvs. imellem klienten og dig, men herigennem også i klientens andre betydningsfulde relationer.
  3. Dels hvad der sker i rummet lige nu, og hvordan du kan møde det, så det forløser, og så det bringer ressourcer frem.
  4. Dels kommunikation og roller – herunder dramatrekanten, og hvordan den har sammenhæng med de tre foregående aspekter.
I den sidste ende hænger disse aspekter sammen og er til stede samtidigt gennem hele vores arbejde. De er grundlaget for hele NIPs måde at arbejde terapeutisk på.
Uden viden om choktraumer og behandlingen af disse kommer man med mange klienter ikke langt.

Se mere herom:
 /Efteruddannelse og /Kurser
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 20 777 091, eller via formularen herunder.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Nordisk Institut For Psykoterapi
Enggaardsgade 68
9000 Ålborg
Telefon: 20 777 091
E-mail: nordiskpsykoterapi@gmail.com
CVR: 33824882
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Nordisk Institut for Psykoterapi | Enggaardsgade 68 | 9000 Ålborg | Tlf 20 777 091 | nordiskpsykoterapi@gmail.com